#d_3124

Corona virus

Vi skal STADIG holde mindst 1 meters afstand. Vaske hænder rigtig tit. Og bruge håndsprit hver gang du går ind og ud af en bygning.  

Corona virus

Covid-19 virus

Opdateret d. 10. juli 2020.

Der er forsamlingsforbud frem til d. 8. august, det betyder der højest må være 100 mennesker samlet både inde og ude.

Vi har resriktioner som SKAL følges for at være gæst på Kyst Camping. I skrivende stund d. 15/6 er restriktionerne som følger:

* Føler du dig det mindste syg eller er du i karentæne, SKAL du blive hjemme. Vi udlejer IKKE hytter til karantæne ophold og du kan heller ikke holde karantæne i din campingvogn på Kyst camping, Sorry! God bedring, kom igen en anden gang..

* Bliver du dårlig under dit ophold på Kyst camping, skal du gå ind i din egen vogn og blive der. Gå ikke op til os i informationen og gå ikke ind til din nabo. Gå ind i din campingvogn og luk døren og ring til vagtlægen tlf. 70 11 07 07 samt til os på tlf. 40 45 14 43.

* Hvis vi bliver itvivl om du overholder samtlige restriktiioner, bliver du sendt hjem. Uden at få dine penge tilbage!

* Der må højest være 3 personer i campist køkkenet. Hvis der er flere, når I gerne vil lave mad eller vaske op, skal I vente, enten til der går nogen eller komme tilbage igen senere. Aller-helst skal I lave maden og tage opvasken i jeres egen campingvogn.

* Servicebygningerne er åbne, men vi vil helst have I bruger jeres eget toilet og bad i jeres campingvogn. Vælger I at bruge servicebygningen SKAL I spritte hænder, både inden I går ind og går ud. Tag derfor håndsprit med på toilettet og i bad. Gør rent efter dig selv.

* Her er håndsprit ved alle bygninger, men husk at medbringe håndsprit til jer selv i campingvognen.

* Vi ER glade for at se jer, men vi giver ikke kram og håndtryk til andre end dem, vi bor sammen med.

 Husk at der gælder de samme regler på camping som der gør i resten af Danmark! Pas på hinanden, hold afstand, sprit hænder ofte. Undgå at stimle sammen.

Vi følger situationen og overholder samtlige af regeringens restriktioner. Der kan derfor komme ændringer.

 

 

Herunder opslag Opdateret 24. marts

 

Vi havde sådan HÅBET! 

Vi håbede vi kunne åbne som planlagt d. 3. april, men d. 23. marts holdt regeringen pressemøde, hvor de henstillede til, at alle danskere drossler ned for rejseaktiviteter i Påsken.

Påsken er campingpladsernes højborg. Der hvor vinteren forløses, vognen og forteltet kommer op og der grilles ved forteltene. Vi skal kunne se os selv, vores gæster og vores ansatte i øjnene og vide, at vi har gjort hvad regeringen beder os om. 

Det betyder, vi har besluttet at udskyde åbningen af årets sæson til d. 1. maj. Altså 4 uger senere end planlagt. Tilgengæld holder vi åbent til og med efterårsferien i uge 42.

Vores fastliggere, som havde booket sæson i perioden 3. april- 20. september, får således præcis det samme antal uger på camping som hele tiden planlagt, blot i perioden 1. maj - 18. oktober.

Vores foråspladser som har booket i perioden 3. april - 30. juni, får istedet 2 ugers sommerferie i højsæsonen, og deres sæson er således i perioden 1. maj- 12. juli.

Alle som har booket ophold i april måned kan ombooke til en anden periode og naturligvis bliver deres depositum flyttet med til den nye booking.

Vi håber helhjertet, at Danmark er på højklant igen d. 1. maj og beder alle om at overholde regerings anvisninger. 

Vi ses den 1. maj til et brag af en campingsæson, når vi alle sammen må komme ud igen!

Kærlige hilsner Campingmutter, (som næsten har fået tørret øjnene nu. Det tog lidt tid inden jeg holdt op med at græde, men Kærlighed gør ondt nogen gange. Det gør camping med Kærlighed også lige nu. Men vi ved, at det er Kærlighed til både vores gæster, vores ansatte, vores familie og vores forretning på den lange bane, som er aller-vigtigst lige nu)

Vi følger stadig Sundhedsstyrelsens anvisninger og der kan således komme ændringer.

Vil du også gerne være opdateret med nyheder og tilbud? Tilmeld dig her

x